Af Peer Kjær Andersen
Det sker engang imellem, at et enkelt værk sætter skel i musikhistorien. Stravinsky gjorde det i 1913 med balletten ”Le Sacre du Printemps”, og verden blev aldrig den samme derefter. Beethoven gjorde det i 1803 med Eroica-symfonien, og med to drønende akkorder blev døren slået op til en ny og mere dramatisk virkelighed, begyndelsen til romantikken.
Symfonien blev til i en urolig tid i Europa, kun 14 år efter den franske revolution. I Europa var Napoleon det store navn, og det kan ikke undre, at den frihedselskende, demokratisk sindede Beethoven i ham så et ideal, som han ønskede at hylde i musik. Muligvis er impulsen til symfonien kommet fra marskal Bernadotte, som på den tid var fransk ambassadør i Wien og her traf Beethoven flere gange. Under alle omstændigheder begyndte Beethoven arbejdet på symfonien i 1803, og den blev færdiggjort det følgende forår. Beethovens elev Ferdinand Ries berettede, at der på titelbladet øverst stod Buonaparte og nederst Luigi van Beethoven og ikke andet.
Men netop i foråret 1804 kronede Napoleon sig selv til kejser, og Beethovens reaktion herpå er blevet historie. Da Ries bragte ham nyheden, blev Beethoven rasende og rev efter sigende titelbladet i stykker med ordene: ”Han er altså heller ikke andet en et almindeligt menneske! Nu vil han også trampe på alle menneskerettigheder, og kun trælle for sin egen ærgerrighed. Nu vil han sætte sig selv højere end alle andre og blive tyran!” Senere fik værket titlen ”Eroica, heroisk symfoni komponeret for at fejre en stor mands minde.” Førsteopførelsen fandt sted i april 1805 med komponisten på podiet.
Symfonien er ikke på nogen måde programmusik, endsige en skildring af Napoleons bedrifter, og det er da også blevet sagt, at symfonien lige så meget er selvbiografisk skildring. Mange forsøg på at give en tolkning af værket er mere eller mindre vellykkede, men Richard Wagner kommer nok tættest på i sin analyse. ”Hvis man ved helten forstår den store, fuldkomne personlighed, som rummer alle menneskelige følelser i sig – kraften, kærligheden og lidelsen – i rigest mål og med størst intensitet, så fatter man det reelle indhold, som komponisten gør os delagtig i ved sit værks gribende toner”.
Symfonien kan høres her: https://www.youtube.com/watch?v=7fvzrs5caU0