Sommerstævnet 2024 er slut.
Frem til ultimo december vil det være info om 2024-stævnet, der ligger på siden, så nye interesserede kan orientere sig om, hvad et sommerstævne er.
Ultimo december lægges info vedr. 2025-stævnet op. Det er dog muligt at smuglæse repertoiret for 2025 her.
Her på siden kan man læse om værker, program, dirigenter, instruktører, priser, forplejning og meget mere.
Sommerstævnet tiltrækker normalt deltagere i alle aldre og fra hele Europa. Børn fra ca. 6 år er velkomne i børneorkestret, og i de seks stævneorkestre sidder de ældste børn side om side med unge, voksne og seniorer, som har passionen for den symfoniske musik til fælles. Gamle venner mødes, og nye venskaber opstår.
Stævnesproget er dansk, nogle dirigenter instruerer dog på engelsk eller tysk, og i krogene høres ofte engelsk, fransk, hollandsk, norsk, svensk og tysk. Nogle deltager på stævnet for første gang, andre kommer hvert eneste år, og atter andre kigger forbi en uges tid med års mellemrum. Alle er lige velkomne!
Bemærk: Al kommunikation om sommerstævnet foregår via email. Det er deltagerens ansvar at oplyse korrekt emailadresse samt efterfølgende at tjekke (også spamfiltret!) for emails vedrørende sommerstævnet, herunder bekræftelse og opkrævninger af stævneafgift.
Sommerstævnet 2025 afholdes 26. juli - 2. august på Askov Højskole ved Vejen.
Tilmelding åbner fredag d. 24. januar og lukker for lodtrækning tirsdag d. 4. februar kl. 17.59. Man øger sine chancer for at få plads på stævnet betydeligt ved at tilmelde sig før lodtrækningsfristen!