Hvert år ved stævnets afslutning uddeles et antal fripladslegater til det efterfølgende års stævne.
Fripladslegaterne uddeles fortrinsvist til unge stævnedeltagere, som bestyrelsen gerne vil opmuntre til at fortsætte deres musikalske virke i amatørmusiksammenhænge både ved stævnet og i løbet af året. De pågældende vil derudover typisk gennem et antal stævner have markeret sig ved enten via deres væremåde at have bidraget til en god stemning eller ved at påtage sig opgaver. Legatmodtagerne vil endelig allerede have nået et vist niveau på deres instrument. Bestyrelsen rådfører sig i valget af legatmodtagere med stævnets dirigenter og instruktører.
Legatudvalget består af Charlotte Borchorst Faurschou (formand for DAOS) samt Louise Broch og Susanne Østergaard, begge udpeget af bestyrelsen.